Om emnet

Den stigende digitalisering af økonomien og brugen af digitale teknologier på arbejdspladser skaber muligheder for både arbejdstagere og arbejdsgivere, herunder nye muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet:

• Med Brug af systemer eller tekniske procedurer til at sætte en anordning eller et system i stand til (helt eller delvist) at opfylde en funktion, som tidligere blev, eller kunne tænkes, udført (helt eller delvist) af et menneske. overlades gentagelsespræget, arbejdskraftintensivt og usikkert arbejde til maskiner.
• Robotteknologi og AI støtter og erstatter arbejdstagere i farlige arbejdsmiljøer.
• Digitale teknologier og produktionsfremmende teknologier (f.eks. eksoskeletale mekanismer) letter adgangen til arbejdsmarkedet for ugunstigt stillede arbejdstagere, f.eks. handicappede, migranter og personer i områder med få beskæftigelsesmuligheder.
• Bedre overvågning kombineret med Datasæt kendetegnet ved volumen (stort omfang), hastighed (konstant voksende) og forskelligartethed (struktureret og ustruktureret form, f.eks. tekster), som ofte anvendes af maskiner baseret på kunstig intelligens. giver mulighed for hurtigere og mere effektive indsatser.
• Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, fleksibilitet og autonomi for arbejdstagere, der kan arbejde hjemmefra.

Data fra EU-OSHA's OSH Pulse-undersøgelse fra 2022 viser, at der anvendes digitale teknologier til at overvåge støj, kemiske produkter, støv og gasser på arbejdspladsen hos 19,2 % af de europæiske arbejdstagere og til at overvåge puls, blodtryk, kropsholdning og andre vitale faktorer hos 7,4 % af arbejdstagerne.

Data fra samme kilde viser også, at arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, er mindre udsat for vold og verbale overgreb fra kunder, patienter og elever eller for chikane eller mobning: Kun 7,9 % af de arbejdstagere, der arbejder hjemmefra (mod 15,7 % af den samlede erhvervsaktive befolkning), oplyser, at de er udsat for vold eller verbale overgreb, da de hovedsagelig arbejder i job, der indebærer en mindre grad af interaktion med tredjeparter, og kun 4,4 % af disse arbejdstagere (mod 7,3 % af den samlede befolkning) oplyser, at de er udsat for chikane eller mobning, da den fysiske afskærmning fra bl.a. kolleger og overordnede kan have en positiv indvirkning. Det skal nævnes, at arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, i mindre grad oplyser, at de oplever manglende autonomi eller indflydelse på arbejdstempo og arbejdsprocesser (14,4 % af det samlede antal arbejdstagere).

Indførelsen af digitale teknologier på arbejdspladsen indebærer også udfordringer og risici for arbejdsmiljøet:

• Digital overvågning, manglende autonomi, arbejdsintensivering og pres for at opnå resultater af en bestemt standard.
• Job på mellemlederniveau erstattes af algoritmer, der fordeler opgaver blandt arbejdstagerne og overvåger deres resultater.
• Manglende indflydelse på eget arbejde, opsplitning af arbejdet til meget enkle opgaver, der skal udføres på en standardiseret måde, indskrænket jobindhold og indholdstømning af arbejdet.
• Isolation af arbejdstagere, øget grad af virtuelle interaktioner og manglende støtte fra kolleger.
• Forkerte eller urimelige beslutninger vedrørende arbejdstagere, der skyldes automatiske eller halvautomatiske processer, der anvender fejlbehæftede data og/eller software.
• Brug af nudging, sanktioner og rating af arbejdstageres resultater.
• Uklart ansvar for arbejdsmiljø og anvendelse af eksisterende regler på arbejdsmiljøområdet.
• Mobilitet, fleksibilitet, tilgængelighed 24/7 og udviskning af grænser mellem arbejdsliv og privatliv.

EU-OSHA's ESENER-undersøgelse 2019 fandt dokumentation for, at den øgede brug af digitale teknologier på arbejdspladsen er forbundet med psykosociale risici, herunder tidspres, dårlig kommunikation eller ringe samarbejde, manglende jobsikkerhed og lange arbejdsdage eller uregelmæssige arbejdstider.

Desuden anfører respondenterne i EU-OSHA's OSH Pulse-undersøgelse fra 2022 blandt arbejdstagere, at digitale teknologier betyder, at de arbejder alene (44 %), er udsat for øget overvågning på arbejdspladsen (37 %) og oplever en lavere grad af autonomi på arbejdspladsen (19 %), og at de digitale teknologier bestemmer hastigheden og tempoet i arbejdet (52 %) og øger arbejdstagernes arbejdsbyrde (33 %).

Data fra EU-OSHA's OSH Pulse-undersøgelse fra 2022 viser også, at arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, i højere grad end andre arbejdstagere rapporterer om en stigning i arbejdsbyrden (33,2 %), at hastigheden og tempoet i arbejdet bestemmes af digitale teknologier (61,2 %), social isolation (56,8 %) og stort tidspres eller overbelastning (46,9 %).