Publikation


Sikkerhed og sundhed i forbindelse med platformsarbejde: erfaringer med regler, politikker, tiltag og initiativer

Udbredelsen af, og aktiviteten på, digitale platforme, der bruges til at matche udbuddet og efterspørgslen efter arbejde, er steget hurtigt i EU i de seneste 10 år. Reaktionerne på denne fremvoksende platformsøkonomi var oprindeligt begrænsede og kom hovedsagelig fra virksomheder, arbejdstagere og deres repræsentative organisationer samt lokale og regionale beslutningstagere. Fænomenet har siden tiltrukket sig øget opmærksomhed på EU- og medlemsstatsplan. Der lægges nu også i stigende grad vægt på platformsarbejdere — og på deres arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed.

Dette politiknotat fremhæver resultater og konkrete udbytter fra et tilbundsgående studie af regler, politikker, strategier, initiativer, tiltag og programmer på arbejdsmiljøområdet. Det bygger på fire casestudier, en gennemgang af faglitteraturen og høringer af EU-OSHA's nationale focal points.

De arbejdsmiljømæssige udfordringer udforskes, ligesom der ses nærmere på reaktionerne på platformsarbejde og på udviklingen i Spanien, Italien og Frankrig. I fire hovedpunkter rettet mod strateger og beslutningstagere præsenteres en række overvejelser omkring fremtiden samt konkrete anbefalinger til forbedring af sundheden og sikkerheden for digitalarbejdere.

Download PDF file in: